Sådan fanger du folks opmærksomhed
Det første problem, du støder ind i, når du skal kommunikere, er at fange dine modtageres opmærksomhed. Nogle kommunikatører har autoritet til at forlange opmærksomhed. Det gælder forældre: “Peter, kig på mig!” Men i de fleste tilfælde kan vi ikke kræve opmærksomhed, der er vi nødt til at tiltrække opmærksomhed.
Og lad det være sagt med det samme:
At fange folks opmærksomhed er første afgørende brik, når du skal indfri formålet med din kommunikation. Du åbner munden af en grund, og den grund vil du gerne styre i mål.
Så, hvordan fanger du folks opmærksomhed?
Den mest elementære måde at fange folks opmærksomhed på lyder sådan her:
Bryd et genkendeligt mønster.
I den bedstsælgende bog, Made to stick, beskriver professor Chip Heath fra Stanford University og tidligere forsker fra Harvard Business School, Dan Heath, hvordan vores hjerner ultra hurtigt vænner sig til et mønster. Gentagne, sanselige mønstre får vores hjerner til at slå fra. Efter kort tid lægger du ikke længere mærke til mønsteret. Tænk fx på lyden af et ventilationsanlæg, trafikstøj, lugten af stearinlys eller synet af en bogreol. Men så snart mønstret ændrer sig – ventilationsanlægget går i stå, eller din kæreste flytter om på bøgerne – fanges og vækkes din opmærksomhed.
Derfor håber jeg, at du fra nu af aldrig vil glemme, altid vil huske:
Vores hjerne er designet til at være stærkt opmærksom på ændringer.
Det ved kloge produktudviklere alt om, og derfor er der noget, der ændrer sig hos produkter, der kræver særlig opmærksomhed. Advarselslamper blinker on-off og advarselssirener hyler i et særlig komplekst mønster.
Din kommunikation kan KUN lykkes, hvis du trænger igennem det tykke tæppe af informationer, vi alle bombarderes med dagligt. Og selvom du godt er klar over nødvendigheden af og endda behersker kunsten at kommunikere enkelt og klart, vil mange af dine beskeder alligevel være så komplicerede, at du kun får succes, hvis du også kan fastholde folks opmærksomhed.
For at du kan overbevise kolleger, chefer eller medarbejdere om dine fremragende ideer og forslag, er du nødt til at mestre svaret på to essentielle spørgsmål:
- Hvordan fanger jeg folks opmærksomhed? Og absolut lige så vigtigt:
- Hvordan fastholder jeg den?
I dag vil jeg give dig en grundlæggende indsigt i vores hjerne; hvad kan du gøre for at fange dens opmærksomhed. Næste gang afslører jeg, hvilke værktøjer du kan anvende, når du skal fastholde opmærksomheden. Så husk at læse med næste gang.
Sådan fanger du folks opmærksomhed
Ifølge hjerneforskningen er vores hjerne særlig opmærksom på information med et højt følelsesladet indhold. Og den hader at kede sig – den slår simpelthen fra, når den keder sig. Men er der udsigt til følelser, mennesker og drama; voila, er den på banen (læs Stop med at vær’ kedelig, og få de bedste tips til at undgå de dødssyge samtaler og blive husket).
Trusler og sex står også højt på hjernens opmærksomhedsliste. Og uanset hvem du er, så bruger din hjerne uhørt meget tid på spørgsmål som:
Kan jeg spise det? Vil det spise mig? Kan jeg parre mig med ham? Vil han parre sig med mig? Har jeg set det før?
Men når du skal præsentere den nye strategi, argumentere for ændrede arbejdsgange, bede chefen om udsættelse af en deadline eller skaffe flere penge til et projekt, er det ikke altid muligt at trække en sexet, truende eller spiselig vinkel ned over dine ord.
Derfor får du nu et andet redskab, og det hedder:
Bryd min forventning – bryd med et eksisterende mønster. Kort sagt: Du fanger min opmærksomhed ved at gøre/sige noget andet end jeg forventer – ved at overraske mig.
Og her er grøn-paryk-og-rød-næse-metoden ikke nok – hvis du går til dit næste møde iført grøn paryk og rød næse, får du naturligvis en overrasket reaktion fra dine kolleger. Men det mønster – den forventning du bryder med, den overraskelse du skaber – skal forbindes til dit kernebudskab. Så med mindre den grønne paryk og røde næse handler om nye arbejdsuniformer, synes jeg, vi skal overlade de opsigtsvækkende gimmicks til gadekunstnerne.
Vi er alle udstyret med forudforståelse, forventninger og fordomme. Inden for den retoriske forskning kalder vi det genregenkendelse. Vi scanner lynhurtigt tv-programmer og sorterer dem i kategorier som krimi, nyheder, action, børne-tv, underholdning etc. Og når vi kender kategorien/genren, så indstiller vi på nul komma fem vores forventning.
Når du ser reklamer, og du ser en smart, rød sportsvogn, der hurtigt og smidigt kører ad snoede bjergveje, er din første forventning, at det er en reklame for en bil (se denne reklame for Enklave Minivan – jeg lover, du bliver overrasket!). Når onkel Bendt rejser sig til din 50 års fødselsdag og slår på glasset, ved du, at nu vil onkel Bendt holde en tale. Men hvis onkel Bendt hiver to taler frem, som den ældste søn i filmen Festen (se den knusende scene her), en gul og en grøn, bliver du overrasket. Der plejer ikke at være to taler – kun én tale. Og nu er der to? Hvad sker der? Hvad står der i dem? Er de virkelig forskellige? Og når talen, som i Festen, så oveni handler om farens voldtægt af sine børn – og ikke rosende anekdoter, som vi forventer af genren festtale – bliver vi mildest talt slået ud af kurs.
Det er dine følelser, der får dig til at handle
Følelser er tæt knyttet til vores adfærd. Følelser fortæller os, hvordan vi skal tænke og handle. Frygt forbereder dig på flugt, og vrede gør dig klar til at slås. Dine følelser har et biologisk formål, der tidligere i vores udviklingshistorie handlede om simpel overlevelse.
Så hvad er det biologiske formål med overraskelse? Det er – tada – opmærksomhed. Overraskelse lammer os kortvarigt; vi løfter øjenbrynene, spærrer øjnene op, øger vores synsfelt helt bogstaveligt, og skærper vores opmærksomhed. Straks begynder vi at arbejde hårdt på at forstå; HVORFOR vi er blevet overraskede, hvad sker der? Betyder det, at jeg er nødt til at omkode og reparere mit forventningsmønster (genren) for fremtiden? Overraskelse er det modsatte af forudsigelighed. Vi begynder at lede efter svar.
Store overrasker kalder på store svar. Så hvis du ønsker at motivere folk til at være opmærksomme, er mit råd til dig, at du griber og anvender den store magt og kraft, der ligger i følelsen af overraskelse.
Sådan kan du overraske mig
Hvad kan du gøre for at overraske mig? Her kommer et par håndplukkede muligheder. Der findes selvfølgelig mange flere:
- Overraskende fakta: Den kinesiske mur er den eneste menneskeskabte form, der er synlig fra rummet. Eller: Du bruger kun 10 % af din fulde hjernekapacitet. Overraskende resultater fra en ny undersøgelse, en rapport etc.
- In medias res: Indled din tale midt i en historie, ligesom krimier. I stedet for de typiske indledninger ala “Tak, fordi jeg måtte få ordet. Mit navn er … jeg er uddannet retoriker og skuespiller … bla bla … GAB! Lige på og hårdt med en fængende oplysning eller en fængende historie/anekdote.
- Houston, we have a problem! Vi har et problem-indledningen skærper altid vores opmærksomhed. Hvad er årsagen? Hvad betyder det, bliver vi fyret? Hvad er løsningen? Som sagt, overraskelser kalder på svar.
- Overraskende sammenligning: Nogle af de værste krænkere af menneskerettighederne er medlemmer af FN. Er det rimeligt at vælge en pyroman til at sidde i bestyrelsen for et brandkorps?
God kundeservice: Hvis du sætter emnet ‘god kundeservice’ på dagsordenen til et medarbejderseminar i Magasin, så bryd min forventning om, hvad god kundeservice vil sige. Fortæl en overraskende historie om en medarbejder, der strøg en skjorte for en kunde eller pakkede en vare ind, de havde købt i Illum. Bryd mit ‘god-kundeservice-mønster’. - Interessante spørgsmål, der handler om modtageren. Modtageres favoritemne er dem selv. Et mantra i al succesfuld kommunikation.
Om du er lærer, leder, politiker, rådgiver, forsker eller skoproducent – du har brug for at fange min opmærksomhed, når du skal kommunikere den nye strategi, en politisk holdning, et nyt produkt. Ganske grundlæggende.
Rigtig god fornøjelse med at bryde dine modtageres forventning og overraske dem. Hvis du vil dele dine oplevelser eller bedste råd, der fanger folks opmærksomhed, gør du ikke bare mig glad, du gør også de andre læsere klogere. Sammen er vi klogere og stærkere.
Kærlig hilsen
Christina Rittig Falkberg
PS. Husk, husk, husk at læse med næste gang. Der får du redskaber til at FASTHOLDE MIN OPMÆRKSOMHED.
PPS. Til slut-slut vil jeg dele et konkret eksempel fra bogen ‘Made to Stick’.
Inden et fly letter, skal flypersonalet bringe en sikkerhedsbesked. Du ved, hvor er nødudgangene, hvad skal du gøre, hvis trykket i kabinen ændrer sig etc. Sikkerhedsbeskeder i fly er svære. Ingen interesserer sig for, hvad der bliver sagt. Flypersonalet er ligeglade. Passagererne er ligeglade. Hvad ville du gøre, hvis du skulle holde sikkerhedstalen og du rent faktisk SKULLE have folk til at lytte? En kvinde ved navn Karen Wood løste opgaven med overraskende kreativitet. Hendes besked lød sådan her:
Hvis vi kan have din opmærksomhed et øjeblik, vil vi virkelig elske at understrege et par sikkerhedsfunktioner. Hvis ikke du har været i en automobil siden 1965, spænder du dit sikkerhedsbælte på den korrekte måde, ved at glide den flade ende ind i spændet. For at åbne, løfter du spændet, og den giver slip.
Og som sangen går, er der 50 forskellige måder, du kan forlade din elsker på, men der er kun seks måder at forlade dette fly på: To udgangsdøre i den forreste del, to ved vinduet i midten og to i den bagerste ende af flyet. Placeringen af hver udgangsdør er klart markeret med skilte ovenover såvel som røde og hvide diskolys langs gulvet.
Ifølge forfatterne brød passagererne ud i klapsalver, da Wood sluttede sin besked. Og hvis en veltilrettelagt besked kan få folk til at klappe ad en sikkerhedsmeddelelse i en flyver, er der håb for os alle 🙂
PPPS: Jeg kan også anbefale denne knaldgode reklame – den bryder med flere sanselige mønstre og fanger og fastholder vores opmærksomhed: Friends don’t let friends drive drunk.
